You are currently browsing the category archive for the ‘Frustrationer’ category.

Lidt af en overraskelse var det at åbne sommerhusets postkasse og finde den fuld af reklamer. Hvad hulan, tænkte jeg, kan postbuddet ikke læse? For der sidder jo et lille rødt klistermærke, hvorpå der står “Ingen reklamer – tak”. Gør der ikke? Jo, der gør. Det må være en fejl. 

En fejl var der, men ikke lige den jeg troede. Den flinke PostDanmark dame undrede sig nemlig over, at jeg havde fået meldt sommerhuset til “Ingen reklamer”-ordningen. Det kan man kun gøre med “beboede husstande” – og det var så deri fejlen bestod. Dette udløste selvfølgelig en eksplosion af spørgsmål a la hvor meget mening er der nu i at sende reklamer til… ingen?? For det er jo rigtigt, der bor ikke nogen i mit sommerhus. Kun pletvist i hvert fald. Og som sådan er det ikke beboet ifølge PostDanmark.

Men hvad er en husstand så, hvis ikke et sted, hvor mennesker bor? At dømme ud fra de husstandsomdelte reklamer definerer PostDanmark i hvert fald mit sommerhus som en husstand. Men altså ikke en beboet en af slagsen, hvorfor jeg ikke kan afmelde reklamerne

? ? ?

Jeg er aldeles overbevist om, at Danmarks Statistik har en noget anderledes definition af husstand. Nå, men absurditeten består jo også bare i, at *nogen* insisterer på at sende reklamer ud, der er i stor fare for ikke at blive læst.

Ingen snak om reklame uden en reklame. For reklame, for at det ikke skal være løgn. Til de, der ikke ønsker at belaste miljøet med gigantiske mængder giftigt glitterpapir, men gerne vil ha’ reklametilbud alligevel, er muligheden hér på minreklame.dk, hvor man kan læse er stort udvalg af tilbudsaviser, der bliver opdateret i samme tempo som papirreklamerne bliver leveret. Man kan endda modtage reklamer per e-mail. Hva’be’har!

For fanden, jeg bliver bliver så frustreret og rasende over igen og igen at høre og læse om skadelige stoffer i vores mad, i vores plejeprodukter og i alt muligt andet, vi er i kontakt med hver dag. For slet ikke at nævne miljøet, der bliver svinet til i materialismens navn. NU! Nu skal der ske noget. Nu skal jeg i hvert fald gøre noget.

Hér bliver der så blogget om mine frustrationer over fødevareforurening, forbrugermanipulation og unødig forplumring af vores sundhed og miljø i almindelighed. Supertræt af det pis dér.