Pletfjerner

I Grønne husråd er der tips til at fjerne pletter på mere miljøvenlig vis. Og det er ovenikøbet billigere end de pletfjernere, man kan købe i supermarkederne og det er jo et sprog de fleste forstår =)

Til alle jer, der er havnet her ved at søge på pletfjerner: Klik på fanen der hedder “Grønne husråd” øverst på siden, så finder I det I søger ;-)

Mit sommerhus modtager reklamer.

Lidt af en overraskelse var det at åbne sommerhusets postkasse og finde den fuld af reklamer. Hvad hulan, tænkte jeg, kan postbuddet ikke læse? For der sidder jo et lille rødt klistermærke, hvorpå der står “Ingen reklamer – tak”. Gør der ikke? Jo, der gør. Det må være en fejl. 

En fejl var der, men ikke lige den jeg troede. Den flinke PostDanmark dame undrede sig nemlig over, at jeg havde fået meldt sommerhuset til “Ingen reklamer”-ordningen. Det kan man kun gøre med “beboede husstande” – og det var så deri fejlen bestod. Dette udløste selvfølgelig en eksplosion af spørgsmål a la hvor meget mening er der nu i at sende reklamer til… ingen?? For det er jo rigtigt, der bor ikke nogen i mit sommerhus. Kun pletvist i hvert fald. Og som sådan er det ikke beboet ifølge PostDanmark.

Men hvad er en husstand så, hvis ikke et sted, hvor mennesker bor? At dømme ud fra de husstandsomdelte reklamer definerer PostDanmark i hvert fald mit sommerhus som en husstand. Men altså ikke en beboet en af slagsen, hvorfor jeg ikke kan afmelde reklamerne

? ? ?

Jeg er aldeles overbevist om, at Danmarks Statistik har en noget anderledes definition af husstand. Nå, men absurditeten består jo også bare i, at *nogen* insisterer på at sende reklamer ud, der er i stor fare for ikke at blive læst.

Ingen snak om reklame uden en reklame. For reklame, for at det ikke skal være løgn. Til de, der ikke ønsker at belaste miljøet med gigantiske mængder giftigt glitterpapir, men gerne vil ha’ reklametilbud alligevel, er muligheden hér på minreklame.dk, hvor man kan læse er stort udvalg af tilbudsaviser, der bliver opdateret i samme tempo som papirreklamerne bliver leveret. Man kan endda modtage reklamer per e-mail. Hva’be’har!

Hvor går man hen, hvis man vil vide mere om E-numre.

Mine første tøvende skridt på vej til kritisk forbruger trådte jeg på e-nummerguiden. Nu skulle jeg dælme vide, hvilke e-numre jeg skulle holde mig fra og hvilke, der var i orden. Det var overvældende og slet ikke så hurtigt gjort som jeg havde regnet med. Der er mange e-numre og det er ikke til at huske alle dem, der er markeret med “undgå stoffet”. Min hjerne er i hvert fald bedre gearet til at huske telefonnumre end e-numre. Nuvel, for at komplicere det yderligere, er mange producenter gået over til at angive tilsætningsstoffernes navne i stedet for deres e-numre, så forbrugeren nu skal kende både e-numre og navne.

Men altså en absolut anbefalelsesværdig side, der dog kræver, at man sætter tid af til at kigge den igennem. Udover selve e-nummerlisten er baggrundssiderne også et besøg værd, her finder man blandt andet “Tips til at mindske forbruget af E-numre”. Og så har siden en søgefunktion, hvor man kan søge både på et tilsætningsstofs e-nummer eller navn og på vurderingen. Man kan eksempelvis vælge kun at se tilsætningsstoffer, med vurderingen “formodentligt harmløst”.

De første besøg er måske både forargende og frustrerende, til gengæld er man bedre rustet til at styre udenom de værste tilsætningsstoffer, når man har “vendt” e-nummerguiden.

Rengøringshjælp?

Der findes ét rengøringsmiddel til gulvvask, et andet til afvaskning af køkkenbord, et tredje til at pudse vinduer og så videre.

Der er god grund til at luge ud i rengøringsmidlerne. Udover at skabe kaos i køkkenskabene, indeholder en stor del nemlig også stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed.

Heldigvis kan de alle undværes og erstattes af gamle husråd og miljømærkede alternativer. Miljø & sundhed anbefaler eksempelvis, at man skærer sit arsenal ned til én dunk opvaskemiddel, én dunk universal rengøringsmiddel og bruger citronsyre eller eddike til at fjerne kalk.

I denne husholdning har vi også skåret universaldunken fra og bruger helt enkelt opvaskemiddel. Derudover anvendes følgende rengøringsmidler: Sæbespåner, salt, eddike og kogende vand. Nå, ja, og Tusindfryd lokumsrens fra Irma.

Sæbespåner til gulvvask.

Opvaskemiddel til opvask, generel rengøring og til pletfjerning på tøj. Der er ikke mange pletter, der ikke kan ordnes med opvaskemiddel. Pletten fugtes og får en dut opvaskemiddel ti minutter før vasken startes og så skulle den være klaret. Virker dog kun på pletter, der ikke har været vasket. Det er ikke nødvendigt at gnide, det skal bare påføres.

Den helt almindelige lagereddike til en femmer i nærmeste supermarked, bruger jeg som afkalker og salt bliver fortrinsvis brugt som skuremiddel. Det har været ganske forunderligt for mig at “opdage” eddike og salt. Det er simpelthen imponerende, hvad de to og især salt kan bruges til. På hjemmesiden saltforum.dk er der masser af tips til, hvad salt kan bruges til, udover at tilføre smag til mad eller sikkerhed til fortove. Her er et par eksempler:

Te og kaffe i kopper og håndvaske går nemt af hvis man gnider med salt. Dette råd kan bruges generelt om 
 “gammel” opvask.

Kobber og messing bliver skinnende blankt når det pudses med en blanding af salt og eddike og evt lidt mel.

Hvis det ikke er god kemi…

Tanken bag

For fanden, jeg bliver bliver så frustreret og rasende over igen og igen at høre og læse om skadelige stoffer i vores mad, i vores plejeprodukter og i alt muligt andet, vi er i kontakt med hver dag. For slet ikke at nævne miljøet, der bliver svinet til i materialismens navn. NU! Nu skal der ske noget. Nu skal jeg i hvert fald gøre noget.

Hér bliver der så blogget om mine frustrationer over fødevareforurening, forbrugermanipulation og unødig forplumring af vores sundhed og miljø i almindelighed. Supertræt af det pis dér.